Red Heat, også kendt på dansk som En russer rydder op i Chicago, er en baskeægte tjubangsag fra dengang de danske distributører rystede de fedeste titler ud af skjorteærmerne.
Arnold er Ivan Danko, en russisk politimand, der sendes til Chicago for at hente en kriminel landsmand og narkohandler, det amerikanske politi har anholdt for at køre over for rødt. Ud over kultursammenstødet med de amerikanske betjente, ikke mindst den uortodokse Art Ridzik (Jim Belushi), er der også ondt blod i mellem de to russere, så det bliver et besøg, storbyen sent vil glemme.
Det er et forrygende actionbrag med alt det bedste fra 80’erne. Brutale håndmadder, blodsprøjtende skuddueller, massesmadrende ræs i de tæt trafikerede gader, denne gang med busser, og Arnold i absolut topform. Og så lige den perfekte balance mellem humor, drama og spænding.
Ingen rydder op som Arnold!