Touch of Death (Quando Alice ruppe lo specchio) er en italiensk gyserkomedie fra 1988 instrueret af Lucio Fulci. Han er en af genrens gamle mestre og har bl.a. instrueret The Psychic og Zombi 2.
Handlingen følger Lester, en spilleglad (hestevæddeløb) kannibal, der slår to fluer med ét smæk ved at gå efter velhavende enker. Dem er der overraskende mange af i filmen. Men Lester har en mystisk fjende, der forsøger at afsløre ham.
Den er ikke uhyggelig. Snarere makaber og mere besynderlig end mystisk. Der er nogle voldsomme mordscener med ekstremt dårlige effekter, og tonen er munter. Den er ikke traditionelt sjov, men den trækker lidt i smilebåndet her og der.
Af en eller anden mærkelig grund er alle enkerne uattraktive. Dvs. de har vorter, skæg og andre fysiske skavanker. Eller også er de bare irriterende som f.eks. en operasangerinde, der synger uafbrudt.
Det lægger desværre en dæmper på de horisontale løjer, filmen også byder på.
Uforløst potentiale
På en måde er den kedelig, men den er samtidig tilpas mærkelig til, at man må se, hvor det ender, og om man har gættet den mystiske modstanders identitet. Hint: Det har man. Ingen kan ikke gætte det.
En interessant detalje i mystikken er, at Lester følger politiets jagt på ham selv i nyhederne, og den afviger mere og mere fra det, han selv oplever. Det minder mig om Sidste time. Den danske gyser af Dennis Jürgensen. At der på en måde er to virkeligheder.
Præmissen og plottet har potentiale. Jeg kan forestille mig en meget bedre film. Bedre humor, bedre gys, bedre effekter, bedre alting. Fulci leverer ikke. Ikke denne gang.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
