Langt ned i halsen (originaltitel: Deep Throat) er en berømt og berygtet pornofilm fra 1972 skrevet og instrueret af Gerard Damiano. Han instruerede hovedsageligt pornofilm, heriblandt den næsten lige så kendte Den erotiske Miss Jones.
Begge film er bannerførere i den gyldne æra efter pornoens frigivelse. Det var en tid, hvor selv almindelige kendte som bl.a. Jack Nicholson og Frank Sinatra indrømmede at have set filmene. Filmkritikere som Roger Ebert anmeldte dem.
Det var nyt og spændende, men også en niché af filmindustrien, hvor værkerne skilte sig ud. I dag er det sin egen industri, som de fleste er opmærksomme på i større eller mindre grad, men ingen taler om.
Det er også derfor, disse klassikere kan være interessante at skrive om her på bloggen. Jeg har stadig ingen planer om at anmelde porno generelt. Men nogle film vækker interesse på mere end ét plan.
Pligtopfyldende doktormand
Filmens stjerne er 23-årige Linda Lovelace. Hun havde været aktiv i branchen siden 1969 i såkaldte 8mm loops – dvs. meget korte filmklip. Hun blev verdensberømt, men medvirkede kun i få film derefter. Senere blev hun talsmand for en anti-porno-bevægelse. Det er en længere historie.
I filmen spiller hun en kvinde, hvis klitoris sidder i halsen. Derfor er der kun én måde, hvorpå den rare doktormand kan stimulere hende. Så det gør han. Det er hans pligt.
Han spilles af en anden stjerne fra den tid, Harry Reems. I modsætning til Lovelace fortsatte han i branchen i mange år derefter. Han spillede sammen med andre kendte pornostjerner som bl.a. Traci Lords, Marilyn Chambers, Nina Hartley og sågar danske Anne Bie Warburg og Lisbeth Olsen, begge kendt fra Stjernetegnsfilmene.
En af filmens øvrige stjerner er Carol Connors, en storbarmet sygeplejerske. Hun havde en pornokarriere på 10 år og blev gift med en kollega, Jack Birch. Sammen fik de datteren Thora Birch, som er almindelig skuespiller og bl.a. har en større birolle i American Beauty. Hun spiller Kevin Spaceys datter.
Tynd historie
Filmens historie er tynd. Hvis de havde lavet den senere, var den næppe blevet berømt udenfor pornoens verden. Den handler i al sin enkelhed om at give Lovelace en orgasme, for det har hun aldrig haft.
Først arrangerer hendes bofælle et orgie, så hun kan eksperimentere med flere lystige svende. Da det ikke udløser den ønskede effekt, går turen til førnævnte doktormand.
Han er temmelig fjollet og Ole Søltoft-agtig. Hun er til gengæld grædefærdig, da de opdager problemet. Scenen – i hvert fald optakten – er ret akavet. Faktisk et turn-off.
Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal mene om teksten i sangen, der akkompagnerer den efterfølgende akt, hvor Lovelace og doktoren tester teorien om hendes klitoris’ placering. Den handler om det dybe blowjob.
Her er en bid:
Just relax your muscles and once you hit that spot
Keep right on pushing and give it all you got
Det er så dumt, at det næsten er morsomt. Men ikke rigtigt.
Scenen er ikke filmens finale. Men på en måde er den handlingens finale. Efter forløsningen bliver Lovelace sygeplejerske hos doktoren for at kunne dyrke sin nye orgasme. Som sygeplejerske udfører hun sexterapi hos nogle patienter. Hun får også en tur mere af doktoren. Der er ikke meget handling i det. Men det ender lykkeligt – hver gang.
Det er en af de første pornofilm efter moderne standarder. Man kan sige, at de stadig eksperimenterer med formlen. F.eks. fylder musikken rigtigt meget. Du hører ikke aktørerne. Der er mange dårlige vinkler, næsten kun close-ups. De klipper meget.
Ift. senere pornofilm er den derfor lidt skuffende. Hvis du vil have en god 70’er-porno-oplevelse, vil jeg hellere anbefale den svenske Skandaleskolen, som jeg lige har set.
