Drag Me to Hell er en gyser fra 2009 instrueret af Sam Raimi, der også har skrevet manuskriptet sammen med sin storebror Ivan. Handlingen følger bankrådgiveren Christine Brown (Alison Lohman), der afviser at hjælpe en af bankens kunder, en gammel, uhyggelig kvinde, som er ved at miste sit hus, fordi hun er bagud med sine afdrag. Uheldigvis er den gamle kvinde sigøjner, og hun kaster en forbandelse over Christine.
Tilbage til rødderne
Sam Raimi er, som filmnørder ved, manden bag Evil Dead-filmene, og med Drag Me to Hell er han tilbage i genren, hvor han startede karrieren næsten tre årtier tidligere. Faktisk lå manuskriptet og samlede støv i 10 år, mens han havde travlt med Spider-Man-filmene, og det er nemt at forestille sig, han har set frem til at lægge murkravleren bag sig og finde dette lille drømmeprojekt frem igen.
Alison Lohman som Christine Brown.
Misforstå mig ikke. Jeg elsker hans Spider-Man-film. Men store blockbusters er hårdt arbejde, og der er mange penge på spil, så alle de medvirkende holdes ofte i kort og stram snor af studiobosserne.
Et lille hyggeprojekt
Drag Me to Hell er et lille hyggeprojekt, hvor Raimi har haft mulighed for at slå sig løs og føle sig som filmmager igen. Han har brugt ord som forfriskende og afslappende, når han har beskrevet produktionen, og det er tydeligt, han har nydt at arbejde sammen med et mindre hold på et mindre projekt igen.
Resultatet er en gyserkomedie helt i samme ånd som Evil Dead-filmene med masser af sort humor, skøre idéer, klamme effekter og underholdende gys. Han har lavet mange andre film, hvor man ikke rigtigt mærker, det er ham, der har lavet dem, men i denne genre sætter han tydelige aftryk, og det er fedt at have ham tilbage, også selvom det (foreløbig) kun er blevet til en enkelt film.
