ALF er en komedieserie fra 1986 skabt, skrevet og instrueret af dukkeføreren Paul Fusco, der lægger både stemme og talent til seriens hovedperson, hvis kaldenavn er en forkortelse for “Alien Life Form.”
Han er en lille, behåret fyr fra det ydre rum. Hans rigtige navn er Gordon Shumway, og han kommer fra planeten Melmac. Han styrter ned på Jorden og havner hos familien Tanner, der modvilligt lader ham flytte ind.
Jeg voksede op med serien som barn, og jeg kan svagt huske, da den havde premiere på dansk TV i 1980’erne. Jeg må have været 9-10 år gammel. Jeg ææælskede den.
ALF i centrum
Det er en sitcom med et velkendt fundament. Kernefamilien. Mor, far og to børn. Dem er der mange af, og derfor er der ofte en ekstra karakter med andre kvaliteter. Happy Days havde Fonzie. Family Matters havde Urkel osv.
Men ALF er seriens hovedperson fra begyndelsen. Han er den rappe fyr, de bygger resten op omkring. De fleste historier handler om hans ulykker, hans eventyr. Familien er biroller, og de er ikke altid til stede.
F.eks. handler et afsnit om, at ALF må gemme sig i hjemmet, mens nabokonen babysitter den yngste søn, og resten er ude af huset. Hvordan klarer ALF det, tænker du?
I et andet afsnit bliver ALF mistænkt for at have spist familiens kat, og så må han drage ud og finde den, så han kan rense sig gode navn og omdømme.
Der er også et, hvor han kontakter præsidenten for at diskutere atomnedrustning, men han bliver forvekslet med en terrorist, og da opkaldet spores, bliver stakkels Willie, familiens far, anholdt. Så må ALF redde dagen.
Rapkæftet rumvæsen
Det er fedt, at ALF er centrum, og at handlingen er så fjernt fra de sædvanlige familieproblemer. Vi har trods alt set den slags i alle de andre. Her får vi et rapkæftet rumvæsen, der tester sine grænser og omgivelser. Det er sjovt og underholdende.
Jeg frygtede, den kunne skuffe. Men den er bedre, end jeg turde håbe. Den holder rigtigt godt. Dukkearbejdet er fantastisk, og Fuscos stemme og personlighed gør resten. ALF er en levende karakter.
Du kan se den på Max.
