Avengers: Infinity War er seneste kapitel i Marvels filmunivers og kulminationen på alle de foregående film. Hvis du har fulgt med, ved du, at Thanos forsøger at samle de 6 evighedssten for at blive almægtig og begå et intergalaktisk folkemord. To af stenene befinder sig på Jorden, og Avengers vil beskytte dem for en hver pris.
Hvis du ikke har fulgt med, risikerer du at blive snotforvirret. Plottet er enkelt nok, men handlingen samler alle Marvel-heltene og forudsætter, at du kender deres aktuelle situation, hvor de har været, hvad de har lavet, og hvordan de står i forhold til hinanden. Det er som at komme ind midt i en TV-serie uden et indledende resume.
Det er ikke ment som en kritik, men en beskrivelse af Marvels filmunivers i dag. Det er ikke længere en serie af individuelle efterfølgere, men en serie af kapitler i en større saga.
Filmen er instrueret af brødrene Anthony og Joe Russo, der også instruerede Captain America: Winter Soldier og Captain America: Civil War. De overtog det varme instruktørsæde på Avengers-filmene efter Joss Whedon, der hævdede at være udbrændt efter de første to. Meget er sagt og skrevet om det forløb, men det er i hvert fald en kendsgerning, at Avengers: Age of Ultron klarede sig en lille smule dårligere end The Avengers.
Marvels største biografsucces
Instruktørduoen har leveret varen og genskabt tilliden til team-up-filmen. Selvom anmelderne ikke er helt lige så begejstrede, som de var i sin tid for The Avengers – eller for brødrenes Captain America: Civil War, der med rette kan kaldes en uofficiel Avengers-film – så er publikum helt med igen, og Avengers: Infinity War er suverænt i spidsen som Marvels største biografsucces til dato – og den 4. største film nogensinde, kun overgået af Star Wars: The Force Awakens, Titanic og Avatar.
Det er en rigtig vellykket film. Tempoet er højt, og der er masser af storslået action, men der er også en god historie, som går i dybden med Thanos og slipper godt fra det – i modsætning til nogle af forgængerne. Der er mange overraskelser, jeg naturligvis ikke vil afsløre, og der er god underholdning i de mange sideløbende handlingsforløb, der strækker sig på tværs af universet.
Masser af humor – god balance
Som altid i Marvel-filmene er der også masser af humor, især når de store egoer møder hinanden, men balancen er god, og jeg vil faktisk sige, den er en af de bedste film på det punkt. Jeg bed kun mærke i en enkelt joke, der irriterede mig, og det er fordi, jeg 100 procent sikkert har hørt den et andet sted, hvor den i øvrigt blev leveret bedre.
Der er et svagt punkt, og det er et punkt, som går igen i alle superheltefilm, men det stikker mere ud i Infinity War, fordi Thanos er så mægtig, som han er. Jeg taler naturligvis om heltenes eller skurkenes variable styrke. Af en eller anden grund kan de aldrig rigtigt beslutte sig for et endeligt niveau i superheltefilm. Men jeg har for længst lært at leve med det.
Det er en rigtig god film, ikke Marvels bedste, men et klart højdepunkt i Marvels voksende filmografi.
