Jeg fortsætter med Marvel-filmene lidt endnu og springer fra to af de mest udskældte til en af de mest roste. Næst efter nogle af Avengers-filmene (måske kun den første) og Iron Man, er Captain America: The Winter Soldier filmen, alle er enige om at elske.
Det er den niende MCU-film og efterfølgeren til Captain America: The First Avenger. Det er også Russo-brødrenes instruktør-debut i Marvels filmunivers. Forinden havde de primært instrueret komedieserier, bl.a. Arrested Development og Community, men de voksede med opgaven og fik tjansen igen på både Captain America: Civil War og de to Avengers-mastodonter, Infinity War og Endgame.
Tilbage i tjenesten
Den flagindhyldede kaptajn er tilbage i tjenesten efter begivenhederne i New York. Han udfører missioner for SHIELD sammen med Black Widow og forsøger at vænne sig til livet i det nye årtusinde. Men han er en soldat fra simplere tider, hvor der var knap så mange gråzoner mellem godt og ondt, og han er ikke enig med agenturets metoder.
Mens Steve grubler, opdager Nick Fury et muligt problem med Project Insight, et nyt, globalt overvågningsprogram, og da han graver dybere, sker resten af filmen. Hvis du ikke har set den, vil jeg ikke afsløre mere.
Det er en superheltefilm, men det er også en velskrevet spion-thriller med flere uventede drejninger og store overraskelser. Det er en superfed blanding af de to potente genrer, og begge tilfører modparten en masse ny energi. Der er hæsblæsende high-tech action, forrygende nærkampe, store slag til vands, lands og i luften, og en god, spændingsmættet historie.
Den er på alle måder vidt forskellig fra den første film, der foregik i 1940’erne, men Steve Rogers er den samme, jordnære karakter, der bare gerne vil gøre sit for at hjælpe andre og redde verden. Han er den røde tråd, der binder filmene sammen. Men fordi den også er så forskellig fra den første, og er fantastisk, er det en af de bedste 2’ere nogensinde.
Sidst, men ikke mindst, er det også en fortsat historie om medmenneskelighed, at gøre det rigtige og kæmpe for frihed. Kernebudskaber i de bedste superheltefilm. Det eneste punkt, den ikke afkrydser, er romantikken. Til gengæld er der fuldt fokus på venskaber, og den ramte mine bløde punkter.