Bad Boys for Life

Will Smith og Martin Lawrence er tilbage som kriminalbetjentene Mike Lowrey, notorisk kussetyv og “skudsikker” actionhelt, og Marcus Burnett, Mikes trofaste og umage makker, familiefar, ægtemand og – uanset hvor hårdt han prøver – ikke lige så cool eller badass som Mike, hvilket var det helt store tema i den første film fra 1995, hvor de var nødt til at bytte plads for en stund.

Siden er Marcus blevet mere og mere magelig, mens Mike har forsøgt at holde fast i sit ungdommelige image, selvom han er tæt på eller over 50. Will er i hvert fald over 50 i virkeligheden, og filmens historie tillader ikke Mike at være meget yngre. De husker da også at gøre grin med hans forfængelighed og forsøg på at være ung, når han tydeligvis ikke længere er det.

Historien er tynd og dum, men det havde jeg også forventet. Det var ikke anderledes i de andre film, og det, der fungerer, er kemien mellem de to hovedpersoner. Der opstår masser af sød komik, når de slår pjalterne sammen, og selvom der er gået 17 år siden toeren, kan de stadig svinge både i og ud af takt, så latteren brøler.

Filmene er actionkomedier, og de første to er instrueret af Michael Bay, den udskældte eksplosionsentusiast. Alle elsker at hade ham, men han har styr på action, og jeg har kun gode minder om de andre film. Den efternølende treer er dog instrueret af Adil El Arbi og Bilall Fallah, som jeg overhovedet ikke kender.

Filmen har et problem. Den bryder med opskriften, hvilket ikke nødvendigvis er en skidt ting i sig selv, men i dette tilfælde rammer den ved siden af. Jeg vil ikke spolere handlingen, men blot sige, at første halvdel af filmen er overraskende alvorlig. Jeg hørte en i biografen sige, at han havde lyst til at gå. Den tager røven på alle, der var i humør til en tjubangfilm, og dramaet er ikke på et niveau, der redder den hjem.

Den utilfredse biografgænger blev dog siddende, og han fik en smule oprejsning, for dramaet afløses i anden halvdel af action og humor og biljagter og skuddueller og natklubber med stramme damer og dunkende bashøjtalere og fede stunts og – selvom Bay ikke har instrueret – masser af eksplosioner, og pludselig ligner franchisen (næsten) sig selv.

Så nu er du advaret. Hvis du kommer igennem første del, får du (næsten) det, du kom efter i anden del.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *