Geoffrey Lewis som bedstevennen Orville.
Bankekød til slemme drenge (originaltitel: Every Which Way But Loose) er en actionkomedie fra 1978 instrueret af James Fargo, hvis filmografi bl.a. tæller den tredje Dirty Harry-film, The Enforcer, samt Forced Vengeance med Chuck Norris.
Clint Eastwood er Philo Beddoe, en trucker og amatørnævekæmper, der rager uklar med en motorcykelbande (mfl.) og forelsker sig i en omrejsende countrysangerinde spillet af Sondra Locke. De to var også et par i virkeligheden i 14 år.
Philo sværmer for hende, og da hun pludselig rejser videre, følger han efter sammen med bedstevennen Orville (Geoffrey Lewis) og orangutangen Clyde. På turen tjener han lidt ekstra lommepenge på lokale nævekampe her og der.
Munter affære
Det er en hovedsageligt munter affære i samme ånd som Smokey and the Bandit og lignende film fra samme æra. Førnævnte motorcykelbande ydmyges hver eneste gang af både Philo selv og alle andre. Enten får de røven på komedie, eller også træder de i spinaten på egen hånd. De er snarere et komisk element end en reel trussel, hvilket cementeres af deres bøvede fremfærd og påklædning.
Tilsvarende er al den øvrige vold en blanding af falden-på-halen-komik og gode, gammeldags barslagsmål. Uanset hvor meget de tæsker løs på hinanden – og med hvad – kommer ingen rigtigt til skade. Allerhøjest en blodtud eller et sæbeøje.
Et enkelt sted tager den lidt for let på et regulært mordforsøg. Her burde de nok have valgt en anden hævnmetode for at blive i filmens øvrige ånd.
Hyggeligt gensyn
Man kan tage den kritiske brille på. Filmen føles nærmest improviseret. Lige som i f.eks. Fars fede ferie er handlingen næsten episodisk. Der er en række sammenstød, hvor Clint og co. klarer sig med lige dele gadekløgt, held og en proper næve eller to.
Slutningen overrasker. Romancen ender ikke som forventet. Jeg vil ikke afsløre den, men man kan godt kaldet det et modigt valg. Det efterlader seeren med et andet og mere tungtvejende budskab i stedet for den sædvanlige kliché.
Det samme kan siges om den store finalekamp. Filmen antyder flere gange, at du får noget andet. Igen er de modige og tager røven på dig. Men valget er ganske tilfredsstillende alligevel.
Anmelderne var nådeløse, men publikum elskede den. Den fik faktisk en efterfølger to år senere. Jeg nød den ofte som barn, og dette var et skønt gensyn. Ikke en stor film, men et rigtigt hyggeligt gensyn med både Clint, Clyde og alle de andre gamle venner.
