Blade II

Blade II er instrueret af selveste Guillermo del Toro, den Oscar-vindende filmskaber bag unikke værker som Pans labyrint og The Shape of Water. Dengang var han dog kendt som manden bag 90’er-gyseren Mimic.

Wesley Snipes er tilbage som vampyrdræberen Blade. Denne gang allierer han sig med vampyrerne i kampen mod en fælles fjende, en ny type supervampyr.

Effekterne er meget flottere, end jeg huskede. Den 19 år gamle CGI ser overraskende godt ud. Der er masser af fed action, hvis man ser igennem fingre med den lidt for hyppige brug af spole-knappen. Til gengæld er historien tynd og fuld af klichéer.

Der er mere gys i handlingen. Uheldigvis indbefatter det også en af gysergenrens største skavanker, den manglende sunde fornuft hos de hovedløse bifigurer.

Den overgår 1’eren, hvis man fokuserer på action og effekter. Den er større, vildere og flottere. Snipes er supersej. Det er fed underholdning. Men 1’eren er en bedre fortælling. Mere stilsikker og cool.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.