Sacha Baron Cohen er en britisk komiker, som først og fremmest er kendt fra sit populære tv-show, Da Ali G Show, hvor han optræder i tre forskellige roller i mindre sketches. Én af dem er Borat Sagdiyev, en tv-reporter fra Kazakhstan.
Filmen om Borat er i grove træk baseret på den samme idé som de mange sketches i Da Ali G Show. Borat møder og interviewer forskellige mere eller mindre højtstående eller på anden vis interessante personer, f.eks. politikere og lignende, hvorefter han formår at forarge dem med sine markante, alternative holdninger og opførsel.
I denne omgang er Borat taget til USA for at lære om den amerikanske kultur og efter at have set et afsnit af Baywatch, forelsker han sig i Pamela Anderson. Han beslutter sig for at tage til Californien for at fri til hende.
Det er en fejl at basere en hel spillefilm på Borat. Eller også er den grebet forkert an. Fordi humoren ligger i den ægte reaktion fra de almindelige mennesker, der tror, han er ægte. Men den opskrift mikser ikke godt med det skrevne plot.
Det, der trækker filmen op, er de guldkorn, den trods alt også har. Der er særligt én scene, du ikke må gå glip af. Jeg hulkede af grin, og endelig forstod jeg den reaktion Sacha Baron Cohen fik, da han modtog sin Golden Globe. Her er et link til modtagelsen. Hans beskrivelse af scenen er sjov, men alligevel utilstrækkelig. Du skal se den selv.
