Buffy the Vampire Slayer

Buffy the Vampire Slayer er en gyserkomedie fra 1992 instrueret af Fran Rubel Kuzui efter et manuskript af Joss Whedon. Det er forløberen til TV-serien af samme navn, som hun også producerede. Derudover har hun produceret South Park-drengenes Orgazmo.

Kristy Swanson, kendt fra bl.a. The Chase og The Phantom, spiller rollen som teenage-pigen Buffy, der pludselig opdager, hun skal være vampyrjæger. Hendes mentor spilles af Donald Sutherland, mens Rutger Hauer snupper rollen som vampyrbossen Lothos.

I andre roller finder vi Pee-Wee Herman dvs. Paul Reubens, 90’er-idolet Luke Perry, en ung Hilary Swank, Thomas Jane og David Arquette samt aldeles ukendte Ben Affleck som Basketball Player #10. Ricki Lake og Seth Green sniger sig også ind et sted.

Præmissen er sådan cirka den samme som i TV-serien, men filmen er mere en komedie end et fantasy-ungdomsdrama. Lidt fjollet, men ikke så dum endda. Den vækker minder om f.eks. Fright Night og Vamp.

Den er bedre, end jeg husker. Den store finale er ganske vist en smule rodet og mindre stor end forventet. Hauer underpræsterer, og Buffy laver for lidt. Men alt i alt er det en sød, sjov og hyggelig ungdomsgyserkomedie.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.