City Hunter er en japansk actionkomedie fra 2024 produceret af Netflix. Den er baseret på en manga-tegneserie fra 1985, og det er ikke første gang, den filmatiseres. F.eks. spillede Jackie Chan hovedrollen i 1993.
I den nye film overtages rollen af en fyr ved navn Ryohei Suzuki. Han ser ud til at være populær i Japan. Han har hovedsageligt lavet japanske film, og så dubbede han Buzz Lightyear i filmen Lightyear.
Karakteren er en eminent kampsportsudøver, der kalder sig City Hunter og fungerer som en slags helt-til-hyre. Han arbejder sammen med en tidligere betjent, og de roder sig ud i en sag om et stof, der giver overnaturlige kræfter.
Han er samtidig en babse-fikseret skørtejæger (og klovneagtig stripper?), der render rundt i mellem damerne som en dreng i en slikbutik. Han er møgirriterende og usympatisk.
Et ord, han bruger ofte, er “mokkori.” F.eks. i sætninger som “Det regner med mokkori-babes!” og “Vi opfylder mokkori-behov!” En karakter kalder han “frøken Mokkori Sweaterjader” og sådan bliver det ved.
Frøken Ståpik
Jeg slog ordet op, og det er nok bedst, de ikke oversætter det. Så ville han jo sige “ståpik” hele tiden. “Ståpik-behov” og “frøken Ståpik.” Uden oversættelse kan man lege, det betyder noget sødt eller harmløst.
Heldigvis er der fed action. En forrygende blanding af superfart og slow motion med masser af lækre detaljer og al den seje kung fu, du kan drømme om. Her ved de japanske filmmagere i den grad, hvad de laver.
Det er en skidt film på alle andre områder end den hårdtslående action. Den platte humor og halvperverse side af hovedpersonen er som Stiffmeister i American Pie. Plottet er en kællingeknude. Men der er god action.
Trods dårligdommene har den togulykke-faktoren. Man kan ikke kigge væk. Man bliver nysgerrig på, hvor den vil hen, og hvad det ender med. Den underholder. På et eller andet dumt niveau.
