Cobra – lovens stærke arm

Cobra er en actionthriller fra 1986. Til min store overraskelse er den løst baseret på A Running Duck, en roman af forfatteren Paula Gosling, og samme roman er – pudsigt nok – også inspirationskilden til Fair Game (1995) med Stephen Baldwin og Cindy Crawford. De to film er dog vidt forskellige.

Marion “Cobra” Cobretti er en omvandrende actionkliche; ubarberet, anti-autoritær renegade-type, klædt i sort, solbriller indendørs, cowboystøvler, læderhandsker, en fed retroslæde med skræddersyede nummerplader (“Awsom 50”), og så spiser han kold pizza fra køleskabet, som han klipper i trekanter med en stor saks, mens han renser sin (store) skyder. Jo, jo. Men det virker sgu!

Han er lovens stærke arm. En rambuk, et brækjern, et stumpt instrument, de tilkalder, når helvede bryder løs. Det perfekte våben mod en voldsbande, der hærger Los Angeles og efterlader et blodigt spor af lemlæstede kvinder.

Dejlige, danske Brigitte Nielsen, dengang fru Stallone, er i topform som fotomodellen Ingrid Knudsen, der bliver vidne til en af bandens ugerninger, og så må Cobretti træde til og beskytte hende, som kun han kan gøre det. Til lyden af sød musik naturligvis.

Skurken er en gammel kending. En Schwarzenegger-type, jeg husker bedst som ustoppeligt rumvæsen i Strengt fortroligt. Han er en voldspsykopat af få ord og en sammenbidt, svedig, knivslibende skurkekliche. Men det holder.

Det er en actionfilm, som de lavede dem i gamle dage, og som bl.a. The Expendables og John Wick forsøger at genoplive, og det er fremragende underholdning. Det er lige på og hårdt, veludført old school action og slasher-(u)hygge med Stallone i en af sine fedeste roller. Man kan ikke ønske sig mere.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *