Deadpool

Deadpool er Marvel-familiens sorte får, irriterende lillebror og sjofle onkel æltet sammen i en lemlæstende og latterspredende humørbombe, der har forundret og forandret tegneserieverdenen, forstyrret og foruroliget de andre tegneseriehelte, fascineret en fyldig fanskare og uden tvivl forarget deres forældre siden Rob Liefeld skabte ham i 1991.

Han er på samme tid en original og temmelig uoriginal karakter. Han kombinerer de sejeste elementer fra bl.a. populære superhelte som Spider-Man, Wolverine og Punisher og høvler gaspedalen helt i bund på alle parametre – maksimal indsats, som han siger.

Resultatet er en speed-jokende lejemorder – deraf tilnavnet “Merc (mercenary) with a Mouth” – med en elitesoldats skydefærdigheder, en samurais fægteevner og en superhelingsevne, der gør ham udødelig og derfor ustoppelig.

Da Liefeld præsenterede Deadpool for tegneserieforfatteren Fabian Nicieza, bemærkede han en slående lighed med DC Comics’ Deathstroke. Det fik dem til at give ham det borgerlige navn Wade Wilson – Deathstroke hedder Slade Wilson – som en intern joke. På bedste Deadpool-manér undlod de at fikse problematikken, men doblede op i stedet.

Pisser på alt og alle

Men selvom Deadpool er denne smeltedigel af oplagte og nemt gennemskuelige inspirationskilder, er han også unik og original i den forstand, han går sine egne vegne og gør alt det, de andre ikke engang ville overveje. Han bryder alle grænser, også den 4. væg, tager pis på alt og alle, sig selv og hele superheltegenren. Det er forrygende underholdning.

Ryan Reynolds har altid været vild med Deadpool og kæmpet for at få ham op på det store lærred siden 2004. Selvom han uden tvivl har fortrudt det – og sandsynligvis haft mange søvnløse og grådkvalte nætter siden – kunne han ikke lade være, da 20th Century Fox endelig gav den åbenmundede lejemorder en chance i 2009 i X-Men Origins: Wolverine – men af uransagelige årsager valgte at lukke munden på ham. Bogstaveligt talt.

Da Fox lukkede munden på stakkels Wade.

Deadpools filmdebut blev et historisk superhelteflop, der næsten ødelagde hele X-Men-franchisen også. Men det var ikke hans skyld, og arbejdet fortsatte bag kulisserne, selvom 20th Century Fox var umulige at overbevise. Først da en lille CGI-animeret testvideo, hvor Ryan lagde stemme til, blev lækket i 2014, og internettet gik amok, turde studiobosserne give Deadpools solofilm grønt lys.

Det bringer os til den nye film.

Klassisk oprindelseshistorie

Wade Wilson er en vanæret elitesoldat, der arbejder som lejemorder. Da han bliver ramt af kræft uden mulighed for helbredelse, takker han ja til et job som forsøgskanin i mystiske mutationseksperimenter. Et slags skurkagtigt supersoldat-program.

Eksperimentet er på sin vis en succes, og Wade bliver til den Deadpool, vi kender og elsker. Men ikke uden at brænde broer og skabe fjender undervejs. Til gengæld opdager han, han også er gjort af rigtigt helte-stof – i hvert fald når det drejer sig om Vanessa, hans vidunderlige kæreste.

Som han selv siger: Det er en kærlighedsfilm.

Enorm succes

Filmen indtjente 783 millioner dollars, hvilket rakte til en 9. plads på verdensplan. Alle troede, en sådan succes var uopnåelig for en R-rated film, fordi folk har glemt, at film som The Silence of the Lambs, Cape Fear, Basic Instinct, Dracula og Seven alle var top 10-film for bare to årtier siden.

Terminator 2 erobrede endda førstepladsen foran Disney-filmen Skønheden og udyret og Kevin Costners Robin Hood i 1992. Det er ingen naturlov, at en biografsucces skal være PG-13. Hollywood og medierne og mange mennesker er bare glemsomme.

Anmelderne var også vilde med den. Den scorer 85 procent på Rotten Tomatoes, hvilket placerer den i et eksklusivt felt blandt superheltefilm. Selv Tim Burtons Batman må nøjes med mindre, hvor overraskende det end lyder.

Alle elsker Deadpool

Det er en grovkornet komedie med plat og lummer humor, og den kunne nemt have delt vandene. På en eller anden måde skete det ikke. Alle elsker Deadpool. Selv DC-fans, der hader MCU og humor i superheltefilm, må overgive sig.

Det er selvfølgelig ikke en MCU-film, selvom Deadpool er en Marvel-karakter. Han er mutant og hører til hos 20th Century Fox. Hans filmrettigheder fulgte med aftalen om X-Men. Men han er faktisk ikke en del af X-Men-franchisen heller. Han eksisterer på en måde udenfor rammerne af de gængse filmuniverser, hvilket lader sig gøre, fordi han spoofer genren, bryder den 4. væg osv.

Det er forrygende underholdning. Skidesjovt, enkelte steder tåkrummende dumt, men oftest bare skørt og skægt. Ryan er født til rollen.

Upoleret charme

Det er dog en billig film. F.eks. er Colossus, en af X-Men-karaktererne, men ikke den samme version som i X-Men-filmene, en plastic-agtig actiondukke. Han ligner en karakter fra et computerspil.

Men det har en vis charme, at filmen er upoleret. Deadpool er den beskidte knægt fra rendestenen, de andre ikke vil lege med. Det må gerne være lidt råt og garageband-agtigt. Wayne’s World i kælderen versus Wayne’s World hos TV-netværket.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.