Striptease er en erotisk thriller-komedie skrevet og instrueret af Andrew Bergman. Til min store overraskelse har han også skrevet Mel Brooks-klassikeren Blazing Saddles.
Selveste Demi Moore er hovednavnet i stripklubben Eager Beaver. Hun er også tidligere sekretær i FBI, men mistede jobbet pga. sin kriminelle eksmand. Hun slås for sin datter i en sag om forældremyndighed og har brug for alle de penge, hendes velformede attributter kan ryste af sig. Imens har en gammel gris af en korrupt politiker et godt øje til hende. Og en kriminalbetjent får brug for hendes hjælp til at opklare et mord.
Jo, at det er en kompliceret affære. Det kunne næsten være et afsnit af den gamle sæbeopera-parodi, Skum. Den bød også på de vildeste forviklinger og sluttede altid sine indledende resuméer med ordene: “Forvirret? Det vil De ikke være efter aftenens afsnit af Skum!”
En sær oplevelse
Anmelderne flåede den i småstykker. Den må nøjes med sølle 11 procent på Rotten Tomatoes. Kritikken lyder, at den ikke kan bestemme sig for, om den vil være en chokerende thriller eller en sexet komedie – og den falder på røven under alle omstændigheder.
Det har de såmænd ret i, for det er en dum og fjollet film, der ikke fungerer på nogen af de præmisser, den opstiller. Og selvom stripscenerne, hvor Demi gør alt for at give de erfarne damer kamp til stregen, er nydelige, er den samlede pakke en sær oplevelse.
MEN … de mange elendigheder er latterfremkaldende. Det er på en måde så overdrevet dumt, at det faktisk fungerer som en slags absurd komik. Tag f.eks. Burt Reynolds’ rolle som den gamle gris. Skal man grine eller græde? Krumme tæer måske? Eller sætte pris på den gamle bandits selvironi og mod?
Den er åndssvag, men har et eller andet, der fungerer for den. Jeg hyggede mig. Jeg kan ikke komme det nærmere.
