Den blodige weekend (originaltitel: The Osterman Weekend) er en thriller fra 1983 instrueret af Sam Peckinpah (The Getaway, Convoy). Den er baseret på en roman af Robert Ludlum, bedst kendt for bøgerne med Jason Bourne.
Rutger Hauer er en systemkritisk, dybdeborende nyhedsvært. Han ved ikke, at han også er venner med tre russiske spioner. Det ved CIA til gengæld, og de rekrutterer ham for at omvende dem. Eller noget.
Det er instruktørens sidste film. Han døde i 1984, 59 år gammel. Det hævdes på IMDb, at han drak op til fire flasker whiskey om dagen. Måske en overdrivelse. Men karrieren skrumpede om kap med leveren.
Han kunne stadig tiltrække store navne som Burt Lancaster, Dennis Hopper og John Hurt, der ønskede at arbejde sammen med ham. Det var sværere at tiltrække investorer.
Det er i øvrigt danske Merete Van Kamps debutfilm. Hun har en lille, men ganske iøjefaldende rolle i begyndelsen. Du kan ikke overse hende.
Bogen er en mundfuld. Det forlyder desuden, at Peckinpah hverken kunne lide den eller manuskriptet. Han ragede uklar med producerne og leverede kun ét cut, som fik en ringe modtagelse ved en prøvevisning. Han nægtede at lave rettelser.
Kaotisk kådhed
Det siges, at han ovenikøbet filmede flere satiriske scener for at latterliggøre projektet. Under alle omstændigheder blev han fyret, og producerne lavede selv det endelige cut.
Dette kaos forklarer alt. For det ligner mere en billig TV-film end et produkt af manden bag klassikere som The Wild Bunch og Straw Dogs. Den er langsom, plottung og har for mange besynderlige afstikkere.
Emnet er gravalvorligt, men nogle scener er pludseligt komiske. Desuden har den forvandlet spionagen til et voyeristisk cirkus med nøgne kvinder alle vegne. Selvom det er kønt, stritter det også. Ikke på den måde.
Tredje akt redder lidt af æren. Her er tilpas meget spænding og fokus. Her fornemmer man, at der må ligge en bedre bog bag denne sjuskede filmatisering. Det er bare mærkværdigt, at så kompetente kræfter ikke kunne finde en bedre vej derhen.
