Frequency er en science fiction-thriller fra 2000 instrueret af Gregory Hoblit (Primal Fear, Fallen, Hart’s War).
Frank Sullivan (Dennis Quaid) er brandmand i 1969. I morgen vil han dø i en brandulykke. Hans voksne søn (Jim Caviezel) er politimand i 1999, 30 år efter faderens død. På mystisk vis kommer de to i kontakt med hinanden via en gammel kortbølgeradio, og sønnen advarer sin far om morgendagens fatale ulykke.
Det viser sig, at fortiden kan ændres. Faderen husker sin søns advarsel og træffer et andet valg i et afgørende øjeblik. Han overlever, men det får uanede konsekvenser for andre. Der er nemlig også en seriemorder på spil. I den oprindelige tidslinje havde han myrdet tre kvinder. I den nye tidslinje er dette antal vokset betydeligt. Faderens eksistens har på en eller anden måde medført andre forandringer som ringe i vandet. Det må de to nu opklare.
Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne. Det er en slags tidsrejsefilm, dog uden selve rejsen. Men plottet handler ikke bare om faderens overlevelse. Handlingen flytter fokus til de gamle mordsager og den seriemorder, hvis mordrus på en eller anden måde også forlænges, da faderen overlever. Det er en krimi med et ret usædvanligt tvist.
Den er intelligent og mægtigt godt konstrueret. Den har mystikken i flere lag, men også god, gammeldags spænding, action og drama. Fordi fænomenet ikke er en tidsrejse, kan de ikke bare hoppe længere tilbage eller prøve igen. Begge tidslinjer fortsætter synkront, og de må løse tingene, før det er for sent.
Det er en af den slags film, som går under radaren af den ene eller den anden grund. Men den overrasker sandelig. Det er en rigtig god filmoplevelse på alle niveauer. Du får alle de nævnte ingredienser, men også emotionel tyngde i far-søn-forholdet, hvor især sønnens personlige udvikling spiller for.
