Despicable Me

Despicable Me, oversat på dansk til Grusomme mig, er en 3D-animeret actionkomedie fra 2010 produceret af nystiftede Illumination Entertainment. De har siden produceret to efterfølgere, to spin-offs og andre succesfulde film.

Superskurken Gru (Steve Carell) vil være den største og ondeste superskurk af dem alle. Men han er oppe imod en yngre, smartere rival, som har stjålet hans skrumpestråle.

For at skaffe den tilbage, adopterer han tre småkagesælgende piger, da han opdager, rivalen har en svaghed for søde sager.

Det er en film i samme ånd og genre som The Incredibles. Her handler det bare om superskurke i stedet for superhelte. Gru og rivalen Vector er mere fjollede end farlige, og det er en herlig parodi på flere genrers skurke-traditioner.

Jeg er især vild med de skøre planer og missioner samt de mange opfindsomme gadgets, fartøjer og hemmelige baser. Det vækker minder om både superhelte- og spionfilm. Jeg elsker det.

Men det er også en sød familiefilm. Gru forvandler sig ikke overraskende til en anti-helt og den perfekte adoptivfar. Da han sagde, han havde er tomrum, som kun de tre piger kunne udfylde, var det mere sandt, end han troede.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.