Howard the Duck er en science fiction-komedie fra 1986 skrevet af ægteparret Willard Huyck og Gloria Katz. De to er bedst kendt for deres samarbejde med George Lucas, som har produceret filmen. De var bl.a. medforfattere på Star Wars: A New Hope og bidrog især til skabelsen af prinsesse Leia.
Filmen er baseret på en tegneseriekarakter udgivet af Marvel Comics. Han er ikke en del af deres store superhelte-univers. Men han havde faktisk en lille cameo-rolle i Guardians of the Galaxy i en scene efter rulleteksterne.
Det er en spøjs detalje, at DC havde Superman-filmene i 80’erne, men Marvels første filmatisering på det store lærred siden Captain America i 1940’erne blev en af deres mest ukendte helte.
Den lille, fjerklædte hovedperson er en talende and fra en anden planet. På mystisk vis havner han på Jorden, hvor han møder rocksangerinden Beverly (Lea Thompson), der forsøger at hjælpe ham.
Fra kæmpeflop til kultfilm
Filmen floppede fælt i 1986. Anmelderne afskyede den, og den scorer sølle 13 procent på Rotten Tomatoes. Den vandt fire Razzies: Worst Screenplay, Worst New Star, Worst Visual Effects og Worst Picture.
Reaktionen er ikke uforståelig. Det er en fjollet film. Der er flere horrible eksempler på dårligt skuespil. Det ligner en oplagt børnefilm, men humoren er overraskende “voksen” og fuld af seksuelle undertoner.
Men det er en kultfilm i dag, og det er lige så nemt at forstå. Den er så dårlig, den er god, som man siger. Den er ikke kedelig, tværtimod. Handlingen overrasker hele tiden. Det er et utraditionelt actioneventyr med en atypisk helt.
Der er gode gensyn med førnævnte frøken Thompson, en ung Tim Robbins og fantastiske Jeffrey Jones, også kendt som rektoren i En vild pjækkedag.
Det er en dejlig 80’er-film. Dårlig, men dejlig. De skønneste skønhedsfejl.
