Jagten på den forsvundne skat

Jagten på den forsvundne skat (Raiders of the Lost Ark) fyldte 40 år i lørdags, den 12. juni. Jeg fik ikke set den på dagen, men det rådede jeg bod på søndag aften.

Det er den første film om den piskesvingende, Nazi-bekæmpede eventyrer-arkæolog, Indiana Jones, legemliggjort af gode, gamle Harrison Ford i foreløbig fire film.

Filmens forsvundne skat er selveste pagtens ark, der ifølge biblen rummer de oprindelige stentavler med de ti bud. En gammel kollega og mentor til Indy har fundet resterne af byen, hvor arken siges at være begravet. Den amerikanske regering rekrutterer Indy for at finde arken før nazisterne.

Verdens bedste film?

Det er et fantastisk actioneventyr skabt af selveste George Lucas og Steven Spielberg. Star Wars gjorde Ford kendt, og rollen som Indy cementerede hans status som en af Hollywoods største stjerner.

Nogen mener, at det er verdens bedste film. Det er i hvert fald genrens bedste. Et tidløst mesterværk. Fordi den foregår i 1936, ser den ikke gammel ud, men historisk. Den er stadig knivskarp og flot, og de praktiske effekter holder evigt.

Filmens fantasy-finale er en Spielberg-klassiker, der vækker minder om Poltergeist. Det er ikke en kritik. Det passer til den mystik, der omgærer pagtens ark. Jeg vil blot sige, at effekterne var overraskende flotte. Det er første gang, jeg ser filmen i HD-kvalitet. Jeg troede, de ville være grimmere.

En slags superhelt

Opfindsomheden fortjener også stor ros. Selvom det er den første film, rummer den alt det, der gør Indy til Indy. Den fantastiske åbningscene, alle skattejagtselementerne, mystikken, nazisterne og Indy som den handlekraftige actionhelt med de velkendte gimmicks: hatten, pisken og resten af “uniformen.” Han er ikke en superhelt, men han er absolut en slags superhelt.

Som var han en superhelt, forvandler Indy sig endda til en velklædt lærer, ovenikøbet med briller, når han vender hjem fra sine heltemodige eventyr.

Apropos nazisterne. En fantastisk fjende. Større og ondere end nogen anden. Måske af samme grund er der ingen rigtigt gode skurke i filmen. Altså individer. Der er nogle skumle, trælse typer. Men der er ingen Darth Vader. Ingen Hans Gruber. Ingen seje, mindeværdige skurke.

Man siger ofte, at en god film har brug for en god skurk. Indy-filmene klarer sig overraskende godt uden. De demonstrerer, at en god fortælling og en god helt kan være mere end rigeligt.

Der er ingen tvivl om bedømmelsen denne gang. Jagten på den forsvundne skat hører til på øverste hylde. Om det er verdens bedste film vil jeg gemme til en anden dag. Men det er bestemt en af kandidaterne.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.