Jennifer’s Body

Jennifer og Anita er hinandens “BFF” – “best friend forever”. En aften tager de til en koncert med et udenbys rockband, men Jennifer stikker af med bandet, og Anita tager alene hjem. Senere samme nat dukker Jennifer op igen, men hun er ikke længere sig selv.

Jennifer’s Body er en splatterfilm og en sort komedie. Den er ikke spor uhyggelig, men den er bedre end forventet. Megan Fox er som skabt til rollen, og instruktøren udnytter i allerhøjeste grad, at hun er en af de hotteste stjerner netop nu. Der er ikke så meget hud, som du sidder og håber på, men der er nogle ret frække scener. Og sproget er forfriskende direkte. For eksempel er Megan 20th Century Fox, det vil sige Jennifer, ikke længere bagdørsjomfru. Og hun måtte sidde på en pose frosne ærter dagen derpå. Stakkels, yndige bagdel. Gnæk gnæk.

Det er ikke en dyb film, men den er tilpas morsom, romantisk og spændende til at være en underholdende cocktail. Den vil gå rent hjem hos det unge publikum, den er rettet imod. For mens Jennifer er hot og ondskabsfuld, er Anita den klassiske, usikre teenager, der lader kæresten følge hende hjem fra skole, mens de varmer op til en klodset første gang under dynen. Klassiske ungdomstemaer med et horror-tvist. Jeg kunne li’ den.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *