Jerry som den skøre professor

Jerry som den skøre professor (The Nutty Professor) er en komedie fra 1963 inspireret af gyserfortællingen om dr. Jekyll og mr. Hyde.

Jerry Lewis er den kiksede og kuede kemilærer Julius Kelp, der forsøger at blive stor og stærk med videnskabens hjælp. Hans eksperiment går ikke helt som ventet, og han forvandles til Buddy Love, en selvsikker skørtejæger, der kaster sig over stakkels Stella Purdy.

Arrogant og ucharmerende røvhul

Jeg havde glemt, hvor arrogant og ucharmerende Buddy Love er. Han er faktisk lidt af et røvhul. Men alle damerne er vilde med ham, og hans musikalske talent gør ham hurtigt populær. Den unge frøken Purdy er dog på vagt, og det er ikke Buddys udseende, talent eller respektløse personlighed, der vækker hendes nysgerrighed.

Det er en fin, lille komedie med masser af fysisk komik, og det overrasker mig ikke, at jeg var vild med den som barn. Lewis klovner rundt, og det er fjollet, men det har også sin egen charme. Han er en fremragende komiker, og i netop denne film er han også lidt af en kamæleon. Forvandlingen er overraskende god.

I skrivende stund kan du se den på Amazon Prime.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.