Klovn Forever er efterfølgeren til Klovn: The Movie, den første spillefilm om de to klovne, Casper og Frank, der erobrede landets biografsale i 2010.
Casper tager til USA for at forfølge en solo-karriere, og Frank følger efter for at vinde ham tilbage, groft sagt. Da han ankommer, roder han sig vanen tro ud i forviklinger, jeg ikke vil afsløre her, og deres forhold slår flere sprækker, før det – måske – ender godt igen.
Humoren er den samme, og de to herrers semi-fiktive univers er for længst udhugget i granit i de mange TV-sæsoner og den forrige film. Der er naturligvis nye begivenheder og forviklinger. Der er også forandring i deres liv og tilværelse, f.eks. er Casper ikke længere sammen med Iben. Men du skal ikke forvente revolutioner.
Den er ikke lige så god som den første film. Handlingen udvikler sig i en retning, der byder på mere drama end komik. Et absurd drama med masser af store armbevægelser, men stadig et drama hvor komikken træder et skridt tilbage.
Samtidig rammer humoren i de sjove dele af filmen ikke plet som tidligere. Der er flere fejlskud og forbiere. Det føles som et forsøg på at gentage en succes, hvor de gode idéer aldrig dukker op. Jeg kan ikke forklare det bedre. Sådan er det med humor. Man griner, eller også griner man ikke.
