Luther: The Fallen Sun

Luther: The Fallen Sun er en britisk thriller fra 2023 baseret på TV-serien Luther, hvor Idris Elba spiller en benhård strømer ved navn John Luther. Serien kørte on/off fra 2010 til 2019.

Denne gang er Luther oppe imod en mystisk gerningsmand, som ikke bare kidnapper en ung mand, men også formår at sætte Luther ud af spillet ved at grave i hans fortid og få ham dømt for korruption.

Eller gør han? Det ville være en meget kort og kedelig film, hvis Luther var ude af spillet. Du kan nok regne ud, han finder en vej tilbage. Men jeg vil ikke afsløre hvordan.

Jeg kan sige, at filmen byder på væsentligt mere end blot en kidnapningssag. Gerningsmanden har større planer, og det er jo en film. Det skal være større end serien.

Selve plottet er velkonstrueret og mystisk på den gode måde. Det udfolder sig langsomt, men i det rigtige tempo. Luthers ekstra udfordring er også et fint tvist.

Modbydelig, men god

Skurken er god. Modbydelig, men god. Det eneste minus er, at de afslører ham tidligt. Det er hans plan, som er mystisk, ikke hans identitet. Men måske kunne det have bidraget med noget ekstra spænding.

På enkelte områder kan man mærke, det er en film baseret på en TV-serie. Instruktøren Jamie Payne arbejder mest på TV-serier. Nogle actionscener er en smule klodsede. Nogle detaljer er en smule uskarpe.

Man kan også savne nogle af karaktererne fra serien. Dog må jeg indrømme, at jeg har misset de seneste seks afsnit, så jeg ved ikke, om de er i live eller ikke.

Men det er en underholdende film. Se den, hvis du kan lide serien. Har du ikke set serien, bør du se den først. I hvert fald nok til at kende karakteren. Den er britisk, så du er ikke langt bagud. Der er 20 afsnit i alt.

Filmen kan du se på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.