Maniac

Maniac, også kendt på dansk som Kvindemorderen, er en gyser fra 1980 instrueret af William Lustig. Han startede i pornobranchen og finansierede denne film med overskuddet fra en af sine hudfilm. Senere instruerede han bl.a. Vigilante og Maniac Cop.

Joe Spinnell er forfatter, producer og spiller hovedrollen som seriemorderen Frank Zito. Han indleder en mordrus i New Yorks natteliv og myrder både kærestepar og unge kvinder. Han skalperer kvinderne og udklæder mannequiner i sin lejlighed med deres tøj og hår for bevare og “beholde” dem.

Caroline Munro er også på rollelisten. Hun er bedst kendt som en af Bond-pigerne i The Spy Who Love Me. Hun spiller en fotograf i filmen, som Frank stalker, dater og forsøger at myrde, da han atter ser rødt.

Det er en meget billig film. Overskuddet i pornobranchen var åbenbart ikke så stort. Mange scener er filmet uden tilladelse, og det ligner mere en amatørfilm. Mørke, matte optagelser uden ordentlig lyssætning.

Men genreveteranen Tom Savini leverer effekterne, og de er et af filmens højdepunkter. Lustig arbejdede desuden som production manager på Dario Argentos Inferno, og hans indflydelse i synlig i flere scener.

Handlingen er en blandet landhandel. Nogle scener er gode, intense og uhyggelige. Men historien er lidt langtrukken og kedelig. Spinnells portræt af en seriemorder er ikke så
Interessant, som han formentlig håbede.

Der er for lidt kød på både baggrundshistorien og den psykologiske profil. Måske havde det betyder mindre, hvis handlingen bød på flere plottråde og interaktioner udenfor morderens ensporede blodrus. Men al fokus er på Spinnell, og det er ikke nok.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.