Mission: Impossible II

Mission: Impossible II er en actionthriller fra 2000 instrueret af John Woo. Han er en kinesisk filmmager, hvis værker bl.a. tæller Hard Target med Jean-Claude Van Damme og Face/Off med Nicolas Cage og John Travolta.

Tom Cruise er tilbage som Ethan Hunt. Han afbrydes på en halsbrækkende bjergklatrerferie for at modtage en ny umulig mission. En tidligere agent-kollega, Sean Ambrose (Dougray Scott), er stukket af med modgiften til en dødelig virus for at sælge den til en skruppelløs medicinalproducent og tjene milliarder, når virussen slippes løs.

Den første film i franchisen blev instrueret af Brian De Palma. Hver instruktør er en mester indenfor sit felt, men deres metoder og foretrukne genrer er langt fra hinanden.

Begge film rummer de samme elementer, men der er mere old school spænding og spionløjer i De Palmas film. Woo brænder for action, lækre slow motion-scener med ild (og duer), vilde skuddueller, bil- og motorcykeljagter, eksotiske dansetrin og masser af stil.

Jeg kaldte den første film en cool actionthriller, da jeg anmeldte den. 2’eren er über-cool. Større, vildere, federe på den fede måde. Over-the-top i en sådan grad, at nogen vil brække sig. Andre elsker det.

Om man foretrækker 1’eren eller 2’eren er et spørgsmål om hvilken type film, man helst vil have. De er begge bedst på hver sin måde. Jeg kan lide begge. Jeg synes, 1’eren passer bedst til spiongenren og franchisen. Men 2’eren er en supersej actionfilm.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.