Monster Hunter er en monsterfilm fra 2020 baseret på et computerspil. Den er instrueret af Paul W. S. Anderson (Mortal Kombat, Event Horizon), og han har castet hustruen Milla Jovovich.
Kaptajn Natalie Artemis (Jovovich) leder en enhed FN-soldater, der søger efter en forsvunden enhed i ørkenen. Da en mystisk storm rammer, bliver de transporteret til en anden verden fuld af store, væmmelige monstre. Selvom de er hårdkogte soldater, er de uendeligt uforberedte.
Film baseret på computerspil er en blandet landhandel. Nogen er ganske fine. Andre er noget skrammel. Monster Hunter er okay. Effekterne er flotte, der er god action, og handlingen er tilpas medrivende.
Mytologien er et sammenkog af elementer, du har set andre steder. Den ligner en billig kopi. Nogle karakterer er fjollede stereotyper, der formentlig fungerer bedre i spillet. Her og der forsøger den sig med humor.
Den er bedst i begyndelsen, da Milla og Hunter lærer hinanden at kende. Der er en god Enemy Mine-vibe. Det er en gammel rumfilm med Dennis Quaid og Louis Gossett Jr., der strander på en planet sammen.
Det er en hæderlig monsterfilm. Hvis du bare trænger til lidt søndagsaction på sofaen, er Milla Jovovich klar til kamp.