Murder on the Orient Express er en thriller fra 2017 instrueret af Kenneth Branagh. Den er baseret på en af Agatha Christies mest berømte romaner om den belgiske detektiv, Hercule Poirot.
Den er filmatiseret tre gange tidligere. Første gang i 1974 med bl.a. Sean Connery på rollelisten. Dog ikke som Poirot. Senere i 2001 med Alfred Molina som Poirot, og igen i 2010 med David Suchet, der også spillede Poirot i en populær TV-serie.
Handlingen foregår i 1934. Poirot er en verdensberømt detektiv, der netop har afsluttet en sag i Istanbul. Der er brug for hans tjeneste i London, og Orientekspressen er den hurtigste vej dertil. Undervejs bliver en af togets passagerer brutalt myrdet.
Detaljerig affære
Der er masser af mistænkte ombord på toget, og der er mange ledetråde. Måske for mange. Det er en detaljerig affære, og det viser sig at blive en af Poirots sværeste sager.
Jeg har aldrig læst bøgerne, og jeg har ikke set de andre film eller serien. Jeg kendte ikke plottet, og jeg blev oprigtigt overrasket, selvom jeg gættede den store afsløring kort før Poirot leverede den på skærmen.
Det er en god, gammeldags mordgåde på et usædvanligt gerningssted med et utraditionelt tvist. Opfindsomheden er stor, og det er ikke overraskende, den stikker ud blandt de mange, mange fortællinger om Poirot.
For mange vejbump
Uheldigvis er filmatiseringen en anelse kluntet. Som nævnt er der mange detaljer, og handlingen sprinter henover dem. Der er for lidt tid til at fordøje dem.
Nogle vigtige relationer afsløres også lidt for tidligt. Selvom de ikke spolerer den store afsløring, forstyrrer de mysteriets udfoldelse.
Persongalleriet er fuld af farverige karakterer, og der er mange store navne på rollelisten. Det er især dem og Branagh selv som Poirot, der løfter læsset.
Det er derfor en ujævn omgang. Materialet fejler intet, og aktørerne er kompetente. Der er gode enkeltstående scener drevet af karakterer og dialog. Der er en stemning og tone, jeg godt kan lide. Men der er for mange vejbump i eksekveringen.
Du kan se den på Disney Plus.
