Murphy’s Law

Charles Bronson er ikke en glad kanin.

Murphy’s Law er en thriller fra 1986 instrueret af J. Lee Thompson. Han er manden bag bl.a. den originale Cape Fear. Manuskriptet er skrevet af Gail Morgan Hackman, hvis øvrige skriverier tæller The Enforcer.

De to må have arbejdet godt sammen, for de gentog bedriften i Death Wish 4: The Crackdown. Den var overraskende god.

Charles Bronson er Jack Murphy, en alkoholiseret LAPD-strømer, der anklages for et mord, han ikke har begået. Det er i virkeligheden en fælde orkestreret af en gammel fjende fra en tidligere sag.

Som du allerede har gættet, må stakkels Murphy stikke af og rense sig selv. Sådan går det altid i den slags film. Tvistet er, at han får en ufrivillig rejsemakker på slæb. En kvindelig, nossesparkende, rapkæftet biltyv.

Børnevenlige eder og forbandelser

Hun spilles af dengang 21-årige Kathleen Wilhoite, kendt fra bl.a. Private School og Road House. Hun er mere end en anelse for ung til 64-årige Bronson, men de flirter alligevel i én af få scener, hvor hun ikke bare er det komiske element i deres umage makkerskab.

Hun bidrager primært med kække bemærkninger og utallige, børnevenlige eder og forbandelser. Hun er bare mere irriterende end sjov, og hun spolerer ofte stemningen i den brutale thriller. Hun er næsten bedst, da skurken knebler hende, groft sagt.

Trods dette og andre uheldige, kreative valg, er det en ret underholdende 80’er-affære. Skurken er en spændende karakter, og Bronson er barskere end nogensinde. Venner, fjender, mænd og kvinder. Han tæver alle.

I skrivende stund kan du se den på Prime Video.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.