Saw III fungerede faktisk godt som en afslutning på en trilogi. Den samlede en masse tråde og gav os historien bag historien. Den bød naturligvis også på et nyt, spændende plot, der satte gang i de små grå. Den endte med, at både Jigsaw og hans lærling, Amanda, blev myrdet af Jeff, der ikke bestod sin prøve. Hvilket var Jigsaws plan.
Men man kan ikke slå en populær serie ihjel. Jigsaw er død, men spillet er først lige begyndt. Saw IV serverer et nyt, fremragende plot, der ikke er til at regne ud. Det eneste, man hurtigt lærer, er, der findes en anden lærling. Enkelte detaljer her og der kan man også gætte. Men der er lige så mange overraskelser. Saw IV lægger i allerhøjeste grad op til, der er mere i vente.
En af filmens uundgåelige svagheder er, at man efterhånden kender opskriften for godt. Man ved ikke, hvad der kommer, men man ved, der kommer noget, man ikke kan regne ud. Derfor bliver oplevelsen en anden. Det betyder ikke, at filmen er dårligere, men den har sværere ved at få de gode, dybe stød ind på dig.
Ikke desto mindre ser jeg frem til den næste – og den næste?
