Superman: Red Son

Superman: Red Son er en animeret superheltethriller fra 2020 instrueret af Sam Liu. Han er fast mand hos DC og har arbejdet på adskillige film som både animator og instruktør. Heriblandt Batman: The Killing Joke og Batman: Gotham by Gaslight.

Den er baseret på en tegneserie skrevet af Mark Millar i 2003. Den er en del af DC Comics’ Elseworlds-serie, hvor de leger med alternative verdener og vinkler på de velkendte mytologier. Her er præmissen: “Hvad hvis Superman voksede op i Sovjetunionen?”

Den høstede stor anerkendelse og blev nomineret til en Will Eisner-pris.

Handlingen begynder i 1946, da Superman stadig er dreng. Den hopper hurtigt videre til 1955, hvor han springer ud som Sovjetunionens nye supervåben. Det er begyndelsen til denne verdens kolde krig og supermagternes våbenkapløb.

På den ene side har russerne tilsyneladende vundet. Ingen kan sætte sig op imod denne gudelignende muskelmand. Men USA har et geni, der vil gøre hvad som helst for at finde løsningen. Han er også normalt Supermans ærkefjende. Det er naturligvis Lex Luthor.

Handlingen udvikler sig til en kamp mellem Lex og Superman, hvor Lex ryster posen med de tricks, vi kender fra tegneserierne. F.eks. en klon af Superman. Samtidig overtager Superman magten i Sovjetunionen og forsøger dernæst at skabe fred i sin del af verden gennem hård kontrol.

Den russiske stålnæve

Den opstiller de gængse synspunkter mellem øst og vest. De amerikanske frihedsværdier versus den russiske jernnæve. Her en bogstavelig stålnæve. Selv Superman er ikke immun, når han fra barnsben er fodret med andre værdibegreber og tankegods.

Filmmagerne har dog skåret ind til benet og sorteret fra med lidt for hård hånd. Der er flere nuancer mellem de to sider i tegneserien. Man må ikke glemme, at Rusland også er hjemland for store forfattere og filosoffer. Det russiske tankesæt er ikke pr. definition ondt eller skurkagtigt. Det er snarere magthaverne, som går for vidt.

Omvendt er Lex som vi kender ham. Han har ikke byttet plads. I tegneserien er han stadig grusom og manipulerende. I tegnefilmen har de tøjlet ham en anelse. Han er arrogant og kynisk, men der er væsentlige forskelle i detaljerne.

Bedst i tegneserien

Noget går tabt. Selvom begge leger med samme idé og temaet omkring natur versus opvækst, kulturel indflydelse, ideologiske forskelligheder og meget andet, dykker den aldrig lige så dybt. Den er blødere, formentlig for at appellere bredere. Et amerikansk publikum kan sove trygt i formaning om, at den amerikanske side stadig er den gode side.

Det får mig til at tænke på filmversionen af Marvels Civil War. Mark Millar er forfatteren bag begge tegneserier. Der er mange sammenfaldende temaer ift. gode intentioner og hvordan tingene kan udvikle sig, når virkeligheden ikke makker ret. I den tegneserie er grænsen mellem de to sider også mere udvisket, hvorimod filmen træffer et valg.

Det er en meget bedre fortælling i tegneserieform. Men filmen kan stadig underholde. Hvis du ikke kender den, er den stadig interessant og spændende i sin egen ret. Men jeg vil anbefale dig at læse den også.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.