The Blair Witch Project er en found footage-gyser fra 1999. Det er ikke den første film, der anvender det “nye” format, men det er en af de mest berømte i nyere tid. Den kickstartede en bølge, endda en helt ny genre, godt hjulpet på vej af teknologien.
Den anvendte nemlig internettet til at skabe en viral kampagne med falske politirapporter, nyhedsklip og meget andet for at skabe en myte om, at dette var ægte optagelser. En rigtig ”fundet” film. Dens hjemmeside opnåede 160 millioner hits.
Efterfølgende blev filmen en biografsucces. Den kostede få hundredetusinde dollars at lave, og den indtjente 248 millioner. Den vandt flere festivalpriser og høstede dyngevis af positive anmeldelser. På Rotten Tomatoes scorer den 86 procent.
Historien er ganske enkel. Tre unge mennesker sætter sig for at lave en dokumentar om en lokal myte baseret på forsvindinger i en større skov. Dette knyttes til en vandrehistorie om en heks, hvis navn du aldrig gætter. Da de begiver sig ud i skoven, oplever de mystiske ting og farer vild.
Hovedløs skovtur
Genren er som nævnt eksploderet siden, og der er lavet mange film med mere kødfulde historier og brug af andet end bare aktørernes egne håndholdt kameraer. Kreativiteten er fulgt med teknologien og vores samfunds stigende overvågningsniveau.
Derfor er denne ældre sag faktisk en anelse undervældende. Man kan ikke genopleve al den hype, der var på internettet dengang. Man kan ikke se filmen i den tro, at den kan være ægte. Man kan ikke møde genren med de friske øje, der kræves. Man kan kun se det, der står tilbage.
Misforstå mig ikke. De gør det godt. Skuespillet er spontant og karaktererne føles ægte. Men uhyggen ved skoven og lydene og de mærkelige hændelser aftager ret hurtigt. Den har ikke længere det bid, den havde i sin egen tid.
Da det rent faktisk er første gang, jeg ser den, kan jeg kun bedømme den ud fra dette indtryk.
