James Remar og Michael Beck.
The Warriors er en actionthriller fra 1979 instrueret af Walter Hill. Han er manden bag bl.a. 48 timer og En russer rydder op i Chicago. Den er baseret på en roman fra 1965 af Sol Yurick.
New York hærges af bander i alle afskygninger. Det er en fri og fantasifuld fortolkning af bandemiljøet, som vækker minder om visse musicals. De går bl.a. rundt i matchende kostumer. Ikke bare rygmærker og samme tøjstil. Næ, identiske garderober med hver sit tematiske særpræg.
F.eks. er én bande iført baseball-uniformer og makeup a la bandet Kiss. De kalder sig The Baseball Furies. En anden bande har klædt sig ud som mimikere, en tredje bande er i overalls og på rulleskøjter, og sådan kunne man blive ved. Det er sært og ret mærkeligt, men sådan ruller de altså.
Alle banderne bekriger hinanden, men en karismatisk skikkelse kaldet Cyrus forsøger at samle dem og indføre en våbenhvile. Desværre er bander ikke de mest tilregnelige mennesker. Nogle vil bare se verden brænde. Cyrus likvideres, og The Warriors får skylden.
Deres bande har valgt et indianer-look med læderveste og bare mavser – i hvert fald dem, som har mavemusklerne i orden. Det gør dem lidt sejere end de øvrige klovne, men hjemturen er ikke nemmere af den grund, for selvom de andre bander ser fjollede ud, er de ikke til at spøge med.
Fantasy-agtig odysse
Det udvikler sig til en vild og voldelig nat. En kamp for overlevelse, hvor alle har rottet sig sammen mod de stakkels, omend forlorne indianere.
Plottet er således såre simpelt. Det fokuserer hovedsageligt på menneskejagten, mens opklaringen af hvem der egentlig likviderede Cyrus, og hvordan det efterlader hans drøm om et bandeliv i fred og harmoni, træder i baggrunden.
Bare rolig, der er ingen løse ender. Hill slår en knude på alle plottrådene. Men handlingen er først og fremmest drevet af de stakkels krigeres flugt igennem New York.
Af samme grund er det action, stemning og flotte optagelser, der driver værket. Masser af stil, fed musik og en sexet radiovært, der dækker nattens begivenheder, som var det Rubber Ducks famøse lastbiltur i Convoy eller en mystisk tåge i Tågen.
De fjollede udklædningsbander bidrager til underholdningen, og filmen fungerer næsten som en moderne fortolkning af en fantasy-agtig odysse. I hvert fald er New York overraskende tom for almindelige mennesker. Byen udgør snarere et slags øde betonlandskab, hvor fjender ligger på lur her og der.
Det er en underholdende film. Nu og da lidt ufrivilligt morsom, men det gør ikke spor, tværtimod.
