Thor: The Dark World er den ottende MCU-film og efterfølgeren til den første Thor-film. Hele holdet er tilbage med undtagelse af Kenneth Branagh. Det varme instruktørsæde er overtaget af Alan Taylor, der bl.a. har instrueret en masse afsnit i The Sopranos, Mad Men og Game of Thrones.
Længe før der var tænkt på Odin og Thor, kæmpede aserne mod Malekith og svartelverne, som forsøgte at indhylde de ni riger i evigt mørke vha. en altødelæggende urkraft kaldet Æteren. Det blev stoppet, og alt var godt i æoner, men så falder Jane tilfældigvis over Æterens skjulested, og det opdager Makekith, der har lagt på lur og ventet på sin chance.
Marvel Studios har ikke mange fejlskud i deres filmunivers, men denne her er en af de mere udskældte. Med en score på 66 procent på Rotten Tomatoes er den det kritiske lavpunkt i MCU, og blandt filmfans er det kun Iron Man 3, der høster større uvilje.
Dramatisk og seriøs
Jeg husker ikke længere de specifikke kritikpunkter, kun en kuriositet, der formentlig blev ytret i spøg. Titlen er The Dark World, men filmen er ikke mørk, hævdede vedkommende. Med det i baghovedet synes jeg faktisk, den er ret dramatisk og seriøs. Jo, der er humor i den også, men ikke hele tiden. Samtidig er der tragedie og sorg, og en fin balance mellem de forskellige humørsvingninger.
Jeg mindes et kritikpunkt mod den første film, hvor handlingen foregik på Jorden. Vedkommende ønskede sværd & trolddom i rummet i Thor-filmene, og det leverer 2’eren faktisk rigtigt meget af. Der er store slag i fremmede verdener og masser af action i Asgård, både nær- og sværdkampe, luftdueller i rumskibe m.m.
Handlingen er en fin fortsættelse og udbygning af Thors personlige historie og forholdet til Jane, Loke, Odin og Frigg. Mange efterfølgere giver dig et nyt eventyr med en karakter, der forbliver den samme, men Thor udvikler sig stadig, og forfatterskabet løser opgaven perfekt.
Det er en fuldgod Marvel-film og et vaskeægte actioneventyr med humor, romantik, drama og spænding. Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor den er udskældt. Hvis der mangler noget, er vi ude i petitesser. Der er intet, jeg ikke kan lide – og mere end rigeligt, jeg er vild med.
