Thunderball

Martine Beswick og Sean Connery på bådtur i Bahamas

Thunderball (dansk titel: Agent 007 i ilden) er den fjerde Bond-film med Sean Connery. Det er også den tredje og sidste Bond-film instrueret af Terence Young. Ud over Bond-filmene har han bl.a. instrueret Red Sun med Charles Bronson og Ursula Andress.

Bond kæmper atter imod ærkefjenden SPECTRE. Denne gang har de stjålet to atombomber for at afpresse verden og afkræve en løsesum på flere hundrede millioner.

Det er endnu en Bond-klassiker fuld af den hemmelige agents største hits. Den rigtige Bond-bil, nye gadgets fra Q, en tur på kasino, hvor skurken taber stort, action og spænding til lands, vands og i luften, samt Bond-damer alle vegne – både de venlige og en femme fatale.

Der er masser af velkendte Bond-scener, fra åbningsscenen med jetpacken til den store finale med faldskærmsundervandstropper. Det er stort, det er vildt, det er sejt, og det er sexet.

Hvis jeg skal sætte en enkelt fedtet finger på en kritisk detalje, er det lidt for meget brug af spole-effekter i både slåskampe og turbo-sejlads.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.