White Collar

White Collar er en krimi- og komedieserie fra 2009. Som mange, mange, mange andre krimiserier sætter den også en ordenshåndhæver sammen med en uortodoks konsulent. I vanlig stil en charmerende gavtyv.

Der er dog én væsentlig undtagelse. De fleste andre serier kører den ind med et m/k-makkerpar. Denne gang er det to mænd. Dog ikke et homoseksuelt par. De er snarere inspireret af Tom og Leos roller i Catch Me If You Can. Den ene er en godhjertet svindler og tyveknægt. Den anden er FBI-agenten, der jagtede og fangede ham.

Romantikken er dermed udeladt – eller i hvert fald overladt til andre konstellationer. Men der er stadig masser af humor, god dynamik, kemi og drillerier.

Den adskiller sig også på et andet punkt. Sagerne tager udgangspunkt i tyverier og røverier. Nogle er mordsager. Mange andre er svindelsager. Der er god variation. Den bevæger sig også ofte ind i kupfilmsgenren, og det er ret fedt.

Du får stadig et kvindeligt islæt med jævne mellemrum i form af FBI-agentens smukke hustru spillet af Tiffani Thiessen, kendt fra bl.a. Saved by the Bell og Beverly Hills 90210. Hun er et skønt gensyn.

Du kan se den på Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.