White Collar

White Collar er en krimi- og komedieserie fra 2009. Som mange, mange, mange andre krimiserier sætter den også en ordenshåndhæver sammen med en uortodoks konsulent. I vanlig stil en charmerende gavtyv.

Der er dog én væsentlig undtagelse. De fleste andre serier kører den ind med et m/k-makkerpar. Denne gang er det to mænd. Dog ikke et homoseksuelt par. De er snarere inspireret af Tom og Leos roller i Catch Me If You Can. Den ene er en godhjertet svindler og tyveknægt. Den anden er FBI-agenten, der jagtede og fangede ham.

Romantikken er dermed udeladt – eller i hvert fald overladt til andre konstellationer. Men der er stadig masser af humor, god dynamik, kemi og drillerier.

Den adskiller sig også på et andet punkt. Sagerne tager udgangspunkt i tyverier og røverier. Nogle er mordsager. Mange andre er svindelsager. Der er god variation. Den bevæger sig også ofte ind i kupfilmsgenren. Det er ret fedt.

Du får stadig et kvindeligt islæt med jævne mellemrum i form af FBI-agentens smukke hustru spillet af Tiffani Thiessen, kendt fra Saved by the Bell og Beverly Hills 90210. Hun er et skønt gensyn.

Du kan se den på Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.