Guns

Som taget ud af en Playboy-video.

Guns er en erotisk actionthriller fra 1990 skrevet, instrueret og produceret af Andy Sidaris. Det er den femte film i hans berygtede Bullets, Bombs and Boobs-serie.

Donna er tilbage, men hun har mistet sin trofaste makker, Taryn. I stedet får hun selskab af en anden Playboy-model, Roberta Vasquez, i rollen som Nicole.

Edy er blevet letpåklædt natklubsangerinde, og Shane Abilene har fået en større rolle, så han også kan demonstrere skrækkelige skydefærdigheder lige som resten af familien.

Denne gang er de oppe imod Erik Estrada og Danny Trejo som våbensmuglere, der forsøger at myrde en af vores heltinder for at lokke dem væk fra Hawaii, så de kan smugle våben i fred. Planen giver bagslag, da pigerne slår igen.

Mere alvor, mindre lummerhed

Det går ned ad bakke for Sidaris. Skriveriet er lige så ringe som altid, og skuespillet er ikke meget bedre. Plottet er simpelt og rodet på samme tid, og det ser længe ud som om, heltene og skurkene bare forsøger at myrde hinanden på skift.

Lige som forgængeren er filmen mere alvorlig end de øvrige. Der er visse skøre indslag, men jeg savner stadig de vanvittige påfund, som kendetegnede Hard Ticket to Hawaii.

Det mest mærkelige er dog, at Sidaris også skruer ned for lummerheden. Der er stadig nøgenhed nu og da, men tidligere greb han hver en chance. Denne gang er der scener, hvor du næsten føler dig snydt.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.