Kopps

Kopps er en svensk actionkomedie fra 2003 instrueret af Josef Fares, som er bror til Fares Fares. De fleste danskere kender ham formentlig bedst som Carl Mørcks makker i de fire første Afdeling Q-film.

Han er også politimand i Kopps. Han er en del af politistyrken (fire betjente) i en lille, svensk landsby. De bliver ekstraordinært kreative, da ledelsen beslutter at lukke afdelingen, fordi der er for lidt kriminalitet i byen.

Humoren er oftest tør og underspillet. Den vækker minder om nogle af Coen-brødrenes film, og det samme gør præmissen. Nu og da eksploderer den også i vilde actionscener, som parodierer actiongenren a la Hollywood.

En af betjentene, Benny, minder lidt om Jonas Schmidt i den danske komedieserie P.I.S. – Politiets indsatsstyrke. Han har samme kærlighed til amerikanske actionfilm og politimetoder. Men de er stadig ret forskellige karakterer.

Den er fantastisk sjov. Både de underspillede dialogscener og de vanvittige actionparodier. Især sidstnævnte er genialt opfindsomme og imponerende veludførte.

Det romantiske subplot er filmens svageste led. Det er en gennemgående tråd, men det får ikke meget plads til at udvikle sig, og selvom Jacob er sød, er det svært at se ham som sød nok til, det virker og trumfer alt andet.

Jeg belønner den for humoren, opfindsomheden og de vilde actionscener. Det er overraskende, at svensk film også kan levere den slags.

Du kan se den på Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.