John Lithgow og Peter Weller som hhv. dr. Lizardo og Buckaroo Banzai.
The Adventures of Buckaroo Banzai Across the 8th Dimension er et science fiction-actionkomedie fra 1984 instrueret af W. D. Richter. Han er bedre kendt som screenwriter og har bl.a. forfattet Invasion of the Body Snatchers og 1979-udgaven af Dracula.
Peter Weller er titelkarakteren Buckaroo Banzai. Bag det usædvanlige navn gemmer sig en helt med mange, mange talenter. Han er f.eks. både neurokirurg, fysiker og sågar testpilot, han har studeret kampsport, og så er han da også lige rockstjerne.
Absurd, tænker du? Jo, jo, men det har altså gjort ham til en kultfigur med både tegneserier, videospil og bøger på bagsmækken. Hollywood har også forsøgt at genoplive ham flere gange siden, dog uden held.
Handlingen er lige så kompliceret som Banzai selv. Den 8. dimension er et sted i tomrummet mellem atomerne, men der er også en 10. planet i rummet, hvorfra Banzai modtager en advarsel om et forestående angreb fra den besatte dr. Lizardo.
Han er en slags rum-Hitler, og den 8. dimension fungerer som et fængsel. Han slap ud, da den oprindelige dr. Lizardo forsøgte at besøge den 8. dimension. Mange år senere har Banzai gentaget forsøget med større succes, og nu vil Whorfin befri dem alle.
For få dimensioner
Der en overraskende fjollet actionkomedie, hvor intet rigtigt giver mening, og Banzai er den eneste ene, som kan redde Jorden fra udslettelse. Heldigvis har han et band af tilsvarende talentfulde typer ved sin side samt en pige, han lige har mødt, et venligtsindet rumvæsen og to tilfældige fans.
Det er skørt, men ikke uden en vis underholdningsværdi. Det kræver dog, at man kan lide den slags fjollerier. Hvis jeg skal sammenligne, tænker jeg på Doctor Who, Terry Gilliams Time Bandits og lignende.
Den er ikke så sjov, som jeg håbede. Selvom jeg er sikker på, den er fjollet med vilje, og alt er gennemtænkt, er det ikke godt nok. Den har mere travlt med at fylde på end at fylde ud. Karaktererne er endimensionelle (ikke 8-dimensionelle, høhø), og flere plottråde får ikke det nødvendige pusterum til at udfolde sig.
Men det er en kuriøs filmoplevelse.
