Paulette Goddard og Gary Cooper.
Unconquered (dansk titel: De ubesejrede) er en semi-historisk western fra 1947 instrueret af Cecil B. DeMille. Han regnes som en af den amerikanske filmindustris grundlæggere og en af de mest succesrige instruktører i filmhistorien. Han instruerede og/eller producerede 70 film fra 1914 til 1958, både stumfilm og talefilm.
Handlingen indledes med en historietime. Instruktøren selv fortæller og tager os med tilbage til 1763, hvor slaget om Pittsburgh udkæmpedes mellem indianerne og de ukuelige nybyggere. Selvom filmens dialog nævner, at de indfødte amerikanere forsøger at tage deres land tilbage, er det de nye tilflytteres eventyrlystne frihedsånd, der romantiseres. De vilde er grusomme og nærmest umenneskelige i deres zombielignende portræt.
Dette skaber baggrundskulissen for et fiktivt plot, hvor en britisk, dødsdømt kvinde, spillet af en af den gyldne æras klassiske skønheder, Paulette Goddard, får valget mellem hængning eller at blive solgt som slave i den nye verden. Hun vælger slaveriet og smides på det første skib til Amerika. Her møder hun den retskafne kaptajn Holden (Gary Cooper), men også den skurkagtige, sågar forræderiske våbensmugler, Garth (Howard da Silva).
Herlig, eventyrlig filmoplevelse
Det er en gammel film, og den kvindelige hovedrolle er en klassisk stereotype. Hun ombejles af hver en mand, der får øje på hende. Hun havner igen og igen i situationer, hvor der er brug for en redningsmand. Hun bliver naturligvis trofæet i striden mellem de to mandlige hovedroller. Da hun samtidig er slave, er hun faktisk en kvinde i nød hele filmen igennem. Men der er få scener, hvor hun får lov at vise lidt selvstændighed.
Goddard sørger for, at der brænder en ild i hendes øjne. Hun virker egenrådig og kampivrig selv i de situationer, hvor hun må bøje nakken. Der er scener, hvor man vil tage sig til hovedet over de gammeldags traditioner. Men det samlede indtryk er heldigvis, at hun og Holden er ligeværdige. De vælger hinanden af de rigtige årsager.
Som western er den tilsvarende gammeldags. Den rummer ganske vist barske løjer i sit portræt af de vilde indfødte og deres brutalitet overfor nybyggere generelt og hvide kvinder især. Men vi ser intet. Fantasien må spæde til. Visuelt minder den mere om f.eks. Errol Flynns klassiske Robin Hood. I enkelte scener har den endda lidt af samme humor.
Det er en genreklassiker og en herlig, eventyrlig filmoplevelse. En af dem, hvor du får lidt af alting, og linjerne mellem de gode og de onde er skarpt optrukne. Selvom den inddrager rigtige begivenheder, er det ikke den autentiske virkelighed, du får.
