Paddington i Peru er den tredje og foreløbig sidste film om den marmeladeglade, talende bjørn skabt af britiske Michael Bond. Denne gang vender han hjem for at besøge sin tante, som bor i et plejehjem drevet af nonner. Men da han når frem, er hun forsvundet. Sammen med familien Brown tager han ud i junglen for at finde hende.
Det viser sig at være trilogiens bud på et eventyr a la Indiana Jones. Her er alskens junglefarer, gamle ruiner, rullende kampesten og svært bevogtede hemmeligheder. Vi lærer samtidig mere om, hvor Paddington i virkeligheden stammer fra. Han er jo forældreløs i to omgange. Først blev han adopteret af tante Lucy og senere af familien Brown.
Forgængeren var fantastisk og en af verdens bedste film ifølge selveste Nicolas Cage. Det kan man altid diskutere, men det er i hvert fald en rigtig god familiefilm med lutter elskelige karakterer og herlige skurke. Her følger 3’eren op med nye eventyr på samme, høje niveau.
Antonio Banderas og Olivia Colman føjes til flokken som hhv. en charmende junglebådskaptajn og en alt andet end mistænkelig nonne. Jeg vil nødigt afsløre for meget, men du gætter nok en ting eller to, før filmen afslører resten. De sprudler begge og går til opgaven med masser af frisk energi.
Børnene vil elske den. Alle vil elske den. Jeg elsker den.
