Austin Powers: International Man of Mystery

Austin Powers: International Man of Mystery er den første af de tre film om Austin Powers, en sexgal, britisk agent fra 1960’erne, der bliver kryogenisk nedfrosset og optøet 30 år senere for at bekæmpe ærkefjenden Dr. Evil, som også er vendt tilbage fra sit iskolde gemmested.

Filmen er en spion-parodi, og inspirationskilden er især James Bond. Dr. Evil er tydeligt inspireret af Bond-skurken Blofeld, og filmens handling følger den klassiske Bond-formular. Der er flere scener og replikker, som er tydelige referencer dertil.

Men der er også hentet inspiration i 60’er-kulturen og andre film og popfænomener fra det svingende årti. En stor bid af humoren vokser ud af både Austin og Dr. Evils møde med 90’erne.

Austin selv er ingen Bond. Han ligner hverken en helt eller en sexet mand, hvilket sætter hans opførsel og selvsikkerhed i et morsomt perspektiv. Hans figur er ikke direkte inspireret af Bond selv, men af en række forskellige spionfigurer. Udseendemæssigt ligner han især Harry Palmer spillet af Michael Caine.

Mike Myers har skrevet filmen og spiller begge roller som hhv. helt og skurk. Han har fortalt, at filmen bl.a. er en hyldest til hans far, der introducerede ham for Bond samt komikere som Peter Sellers og bands som Beatles. Austin-figuren opsummerer fornemt alle tre.

Det er en skøn komedie og spion-parodi med masser af uartig og alligevel harmløs humor. Austin er sexgal, men det er nemt at tilgive ham og bare holde af ham. Det er næsten en slags hygge-sexisme, selvom det ord lyder forkert og muligvis kan misforstås. Jeg vil vove den påstand, at det er gjort med så meget humor og charme og glimt i øjet, at alle er med på spøgen.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.