Batman vender tilbage

Det er jul i Gotham, men julefred og julehygge er ord, de knap nok kender. Byen hærges af den berygtede cirkusbande, den skrækkelige og skruppelløse Max Shreck lægger skumle planer, og i kulissen venter Batmans nye ærkefjende, Pingvinen.

Men vores flapørede filmhelt får også yndigt, velformet selskab af byens nye skurkinde, den listige, latexsvøbte Catwoman. Hun spinder som en brunstig baggårdskat og snører dem alle sammen.

Resten er et juleeventyr i Tim Burtons galgenhumoristiske ånd.

Groteske fantasier

Det er en herlig, gammel superhelteklassiker, og Burtons groteske, fantasifulde stil og tone gør den til noget ganske særligt. Selvom hans Batman-film utvivlsomt har inspireret mange senere film, er der ingen filmmagere, der har angrebet genren eller Batman selv på helt samme måde.

Han tager sig masser af friheder. Pingvinen har aldrig været så grufuld – eller (overraskende) lummer. Catwoman har aldrig været så sindssyg. Hun er næsten som en blanding af Catwoman og Harley Quinn. Men det virker, og det gør hans version af Batman-universet til et lille mesterværk, der stadig holder i dag – og stadig har masser af fans, der gerne vil se dem gøre det igen.

Bedre end 1’eren?

Jeg elsker Burton, og jeg elsker de to film. Jeg genså den første sidste år, og den holder også stadig. Det samme gør denne 2’er. Endda bedre nu end dengang. Den er ikke længere hæmmet af forventninger og sammenligninger. Nu står den på egne, solide ben. Og … jeg synes sgu, at den er endnu bedre end den første.

Eller – det er umuligt at vælge. Jack Nicholson er herlig som Jokeren. Kim Basinger er smuk og dejlig. Men Danny DeVito er faktisk supergod også, og hans præstation er på en måde mere unik og imponerende. Og Michelle Pfeiffer som Catwoman er langt mere spændende end Vicki Vale.

Den får samme topkarakter. Og det er marginaler, der afgør det. Men jeg kalder den sådan efter dette gensyn. Den er et knurhår foran. Det synes jeg.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.