
Between Worlds er et gyseligt, nærmest rædselsfuldt fantasy-drama fra 2018 skrevet og instrueret af spanske Maria Pulera. Hun har kun lavet én anden film; Falsely Accused, en TV-film med Rosanna Arquette.
Selveste Nicolas Cage er Joe Majors, en usoigneret langturschauffør og enkemand med overraskende meget dametække. Han møder Julia og hjælper hende med at hente sin komatøse teenagedatter tilbage fra ånderiget, hvor hun var faret vild.
Dette er indledningen til overnaturligt trekantsdrama, hvor Ghost møder Lolita med et strejf af Eksorcisten og et ordentligt skvæt hillbilly-erotik ud over det hele. Hvilket sikkert lyder meget bedre, end det er.
Pulera hævder at hente inspiration hos David Lynch (Twins Peak). Det er meget muligt. Det er i hvert fald meget syret. Nærmest samtlige scener udløser mindst ét “WTF?!”
Men det er også meget Tommy Wiseau-agtigt. Han er filmmageren bag The Room. Den berygtede katastrofekunstner, som intet ved eller forstår om filmmageri. Her får du et tilsvarende makværk.
The Room er dog ufrivilligt komisk og derfor en kultfilm. Her er niveauet tilsvarende elendigt, men der er ingen af de forsonende træk, Wiseaus film trods alt har. Derfor pladasker den med et smæld.
Cage, for fanden …











