Biler 2

Biler 2 (originaltitel: Cars 2) er både et sportsdrama og en spionkomedie. Den amerikanske racerbil, Lynet McQueen udfordres af den italienske Formel 1-racer, Francesco Bernoulli, til en dyst i det store World Grand Prix.

Imens lusker den britiske spionbil, Finn McMissile, rundt i kulissen. Der er nemlig noget langt vigtigere og farligere i gære. Den ondsindede Professor Zündapp lægger skumle planer, og de skal stoppes, før det er for sent.

Det er lidt af et sceneskifte fra den selvransagelsesromance, vi fik i 1’eren. Men jeg elsker spionfilm, og den uventede drejning giver os en af de mest overraskende og uforudsigelige efterfølgere, jeg længe har set.

Spionvinklen er ganske vist brugt i andre tegnefilm. Pingvinerne fra Madagascar, Spioner på missioner, delvist i De utrolige-filmene samt den nye Flugten fra hønsegården: Operation Nugget. Men her er karaktererne biler, så du får stadig noget, de andre ikke har.

Både dét samt Bumle og Lynets tur til Japan mfl. åbner en godtepose af nye muligheder. Det er især sjovt at se, hvordan de mange kulturelle fænomener og elementer har fået et bilmæssigt tvist.

Faktisk er det ikke engang Lynet, som er hovedpersonen. Spionplottet overtager førersædet, og Bumle vikles ufrivilligt og stort set uvidende ind i det, da der opstår en god, gammeldags forveksling.

Men Bumle er også en betydeligt sjovere karakter end den seje racerbil. Desuden er McMissile en sej spion, og seje karakterer har brug for en klumpedumpet makker. Det er på alle måder et rigtigt godt valg.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.