Blind Fury, også kendt på dansk som Blindt raseri, er en actionkomedie fra 1989 instrueret af Phillip Noyce. Han er også manden bag bl.a. The Patriot Game, Clear and Present Danger, Sliver, The Bone Collector og Salt.
Den er et remake af den japanske samurai-film Zatoichi Challenged og følger Rutger Hauer i rollen som Nick Parker, en blind krigsveteran, der vender hjem fra Vietnam for at genforenes med en gammel soldaterkammerat.
Uheldigvis er kammeraten forsvundet, og mens Nick bliver budt på kaffe hos kammeratens ekskone og søn, dukker nogle skumle, skurkagtige typer op for at kidnappe drengen. Men Nick er ikke en almindelig, blind krigsveteran, så han tager kampen op.
Det er en actionkomedie, som de lavede dem i 70’erne og 80’erne med falden-på-halen-komik og bøvede banditter – der var endda en, som mindede mig om Bøffen fra Olsen-banden-filmene, men jeg dog må indrømme, at Bøffen aldrig har været så velklædt.
Tonen er munter, selvom Rutger Hauer myrder løs for øjnene af en 12-årig. De få gange, den er alvorlig, er det kortvarigt og hurtigt afløst af action eller komik. Men det er ikke en kritik.
Det er muligvis en af de første film, jeg så med Rutger Hauer. Jeg var barn i 80’erne, og der gik i hvert fald mange år, før jeg blev klar til Blade Runner.
Blindt Fury er en actionproppet familiefilm og helt perfekt til en 12-årig. Jeg var vild med den dengang, og jeg nød at gense den. Selvom den har mange år på bagen, holder den stadig, og god, gammeldags action falmer ikke med tiden.
