Bright er en action-fantasy-film produceret til Netflix; instrueret af David Ayer, som er manden bag den anmelderroste Fury, men også den anmelderslagtede Suicide Squad, og skrevet af Max Landis (søn af John Landis), hvis forfatterskab spænder fra Chronicle (anmelderrost) til Victor Frankenstein (anmelderslagtet).
Der er således tale om et par filmmagere, som er i stand til enten at ramme plet eller slet ikke at ramme skiven.
Filmen er Netflix’ hidtil dyreste med et budget på 90 millioner dollars, og pengene er bl.a. blevet brugt på Will Smith og Noomi Rapace. Den foregår i en alternativ nutid, hvor orker, elvere og andre magiske væsener lever side om side med mennesker.
Handlingen følger to betjente, hvoraf den ene er den første ork i tjeneste hos politiet, og Will Smith er hans ufrivillige makker. De besvarer et rutineopkald og bliver blandet ind i en sag, der omhandler en mystisk sekt og en ældgammel profeti.
Danser med orker
Den er et mash-up af genrer. Et Buddy Cops-drama med temaer som racisme og korruption i uskøn forening med en fantasy-fortælling om onde og mørke kræfter, der skal stoppes for en hver pris. Omdrejningspunktet er et klassisk plot-element, en såkaldt “MacGuffer,” som alle jagter og vores to modige helte beskytter med livet som indsats.
Det er en uskøn forening, fordi dramaet og dets temaer har trukket det korte strå. Landis har ikke ramt plet denne gang, eller også har Ayer fucket det op. Der ligger et alvorligt budskab i emnet, især i disse tider, og filmen kan sagtens rejse en debat, hvis man ønsker det. Men den får ikke rigtigt sat følelserne i kog.
Hvis man fokuserer på fantasy og action, ser det bedre ud. Historien er medrivende, uforudsigelig og underholdende. Der er ikke mange rolige øjeblikke, når Will og Joel Edgerton jagtes rundt i byen. Hvis man kan nøjes med det – eller bare acceptere, at de ikke har lavet In the Heat of the Night med orker – så er den ikke så ringe endda.
