Catwoman

Patience Phillips er en forsagt grafisk designer i et kosmetikfirma, der opdager at firmaets skruppelløse ejer, Laurel Hedare, hemmeligholder alvorlige bivirkninger ved brugen af et nyt anti-ældningsprodukt. De forsøger at myrde hende, før hun kan sladre, men hun overlever med hjælp fra en mystisk ægyptisk kattegud, og så får hun superkræfter.

Halle Berry vandt en Golden Raspberry Award (det stik modsatte af en Oscar) for sin rolle i Catwoman (og tog med til uddelingen for at modtage den personligt, respekt for det), og filmen blev svinet til i sådan en grad, at jeg faktisk endte med at blive positivt overrasket, da jeg så den.

For det første kan man ikke skrue Hollywoods hotteste Oscar-vinder, Halle Berry, ned i et stramtsiddende læderkostume uden, at det har en vis effekt, og der ryger noget af ens koncentrationsevne. Historien er ganske vist tynd og til tider en anelse langtrukken og forudsigelig. Men til gengæld er der masser af fede effekter, og lægger man det sammen med Halle Berry (for slet ikke at tale om en vaskeægte “catfight” mellem hende og Sharon Stone), så får man en hæderlig lille film, der godt kan anbefales på en kedelig søndag eftermiddag.

Nøgleord: , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *